Frivillig? Praktikant? Elev? Ansat?

Bliv en del af Måneholdet

Sådan kan du være med…

  • Vi er altid taknemmelige for flere hænder i marken. Om det er fordi du ønsker et indblik i livet som jordbruger, har lyst til at hjælpe vores projekt på vej eller har behov for frisk luft og at røre kroppen. Der er mange måder at være frivillig på hos Månen, så ræk endelig ud, hvis du ønsker at hjælpe til.
    Her kan du blive inspireret af tidligere former for frivillighed hos os:

    • Månesøndage: vi afholder arbejdsdage hver 1. søndag i måneden, hvor vi mødes til en kop kaffe, går i marken og derefter spiser en god frokost sammen. Du kan læse mere om og tilmelde dig næste frivillig dag her.

    • Fast ugentlig arbejdsdag: kom en fast dag på ugen og vær med til at så, plante, passe og høste grøntsagerne. Vores faste frivilligdag ligger hver onsdag, skriv eller ring på 20620986 hvis du ønsker at prøve en onsdag af.

    • Valgfri periode: Har du plads i kalenderen, så kom og vær med på holdet. Vi har haft frivillige i en uge og op til et par måneder, både fuldtid og deltid.

    Arbejdsbyrde: Vores mantra; “Læg den energi i arbejdet der gør, at du har lyst til at komme igen”. Arbejdsopgaverne er mange og varierende. Man beslutter selv hvor meget tempo og styrke man lægger i arbejdet. Dog foregår alt arbejdet fysisk i marken i små gang-arealer uden maskiner — vi anbefaler derfor ikke at komme og hjælpe til, hvis man er fysisk udfordret af skader eller har gangbesvær.

    Logi: Grønt fra Månen er et lidt specielt jordbrug, da der ikke er en bondegård tilknyttet. Vi har derfor ikke mulighed for at tilbyde overnatning.

    Kost: Vi går, ikke helt tilfældigt, meget op i mad. Vi spiser altid frokost sammen, lavet ud af alt godt fra grøntsagshaverne, samt overskud fra weekendens salg i butikken. Og så har vi en rigtig god kaffe. Man er derudover også altid velkommen til at høste grøntsager og tage med hjem.

    Transport: Bussen går lige til døren (354 til Høsterkøb Kirke) og der er gode parkeringsforhold.

    Kontakt: Skriv eller ring til Emma på hej@maanedalen.com // 20620986

    Hvorfor være frivillig hos Månen?

    Som frivillig hjælper du os med at realisere drømmen om et jordbrug, hvor vi dyrker sund og næringsrig mad til mennesker uden at skade naturen. Du får et indblik i vores arbejdsgange og metoder, dyrkningen af mange forskellige grøntsagssorter og ikke mindst en god stund med måneholdet.

  • OBS! Ingen ledige stillinger i 2024.

    Månedalen er et lille nyopstartet regenerativt jordbrug, med en større grøntsagsproduktion i market garden stil, samt en lille flok kvæg og får i Hørsholm nord for København. Vi sælger grønt og kød i vores egen butik og samarbejder med en håndfuld køkkener. Vores arbejdstilgang er kreativ og innovativ, med plads til at prøve nye projekter og arbejdsmetoder af. Da Månen kun er i sin spæde opstart, så er der mange projekter på tegnebrættet, som åbner op for ansættelser indenfor mange forskellige interesser og baggrunde. Som start-up er vi dog stadig stærkt økonomisk begrænsede og leder derfor for nuværende specifikt efter folk der ønsker at arbejde med vores grøntsagsproduktion og har erfaring herindenfor. Vi er åbne overfor deltids- og fuldtidsstillinger.

    Dette kan vi tilbyde:

    • Et indblik i en grøntsagsproduktion med fokus på biodiversitet og jordsundhed

    • Indflydelse og medbestemmelse i Månens produktion og diverse projekter

    • Indblik og oplæring i vores arbejdsmetoder: grøntsagsdyrkning, jordforbedring, høst, virksomhedsdrift mm.

    • Indlemmelse i et kreativt, skørt og innovativt månehold, samt vores venner/frivillige/lokalmiljø

    • Benhårdt arbejde og frihed til at vælge sit eget tempo

    • En lækker frokost, en god kaffe/te og ikke mindst grøntsager med hjem

    Dette skal du kunne:

    • Elske fysisk hårdt arbejde og at bruge din krop, i ALT slags vejr

    • Have erfaring indenfor market garden grøntsagsproduktion / småskala / gartneri eller andet relevant

    • Interessere dig for regenerative dyrkningsmetoder og biodiversitet

    • Sætte grænser og ytre dine behov til resten af holdet

    • Brænde for at have ansvar og være med i beslutningsprocesserne - selvstændighed er key

    • Tale om det der er svært og det der er nemt

    I Månedalen arbejder vi på at skabe balance i vores omgivelser. Både i jordbruget og blandt måneholdet. Vi danser i marken og drikker bålbajere, vi taler om klimaforandringer over kaffen og læser op på forskning omkring mikroliv og dyrkningsmetoder. Vi forsøger at skabe et sted med stor åbenhed og hvor vi ikke mindst skal have det sjovt.

    Hvis du er interesseret, så ræk ud til Emma på 20620986 eller hej@maanedalen.com

  • Månedalen er et lille nyopstartet regenerativt jordbrug, med en større grøntsagsproduktion i market garden stil, samt en lille flok kvæg og får i Hørsholm nord for København. Vi sælger grønt og kød i vores egen butik og samarbejder med en håndfuld køkkener. Vores arbejdstilgang er kreativ og innovativ, med plads til at prøve nye projekter og arbejdsmetoder af. Vi er altid interesserede i at høre fra jer på skolebænken, der ønsker at komme ud og være med på holdet i en given periode.

    Aflønning
    Vi har for nuværende svært ved at kunne tilbyde lønnede praktiker, da vi er i vores spæde opstart. Det er dog ikke udelukket, at vi kan finde en løsning, hvis du er det perfekte match! Der er dog altid anden “løn” at tage i betragtning; frokost, kaffe, grøntsager, erfaring, støtte, medbestemmelse mm.

    Dette kan vi tilbyde:

    • Et indblik i en grøntsagsproduktion med fokus på biodiversitet og jordsundhed

    • Indblik og oplæring i vores arbejdsmetoder: grøntsagsdyrkning, jordforbedring, høst, virksomhedsdrift mm.

    • Indlemmelse i et kreativt, skørt og innovativt månehold, samt vores venner/frivillige/lokalmiljø

    • Benhårdt arbejde og frihed til at vælge sit eget tempo

    • En lækker frokost, en god kaffe/te og ikke mindst grøntsager med hjem

    Hvis du er interesseret, så ræk ud til Emma på 20620986 eller hej@maanedalen.com

  • Vi drømmer om, at Månedalen bliver et samlingspunkt for biodiversitets-elskere, gourmet-hoveder, natur-nørder og innovative sjæle. Vi har forpagtet 10ha mark, hvor vi og vores venner i dag har flere siddeløbende projekter søsat. Tanken er, at alle projekterne på sigt skal spille ind i et større cirkulært system, med så divers en produktion som overhovedet muligt.

    Hvis du går og brænder for et natur- og jordbrugsprojekt, men mangler det helt rigtige sted at søsætte det, så ræk endelig ud til os - hvem ved, måske du bliver vores næste plantefavnings-, hønseholds-, svampedyrknings-, bæravler-, komposterings samarbejdspartner.

    Eneste krav du skal opfylde inden du rækker ud til os, er at have en stor passion indenfor det regenerative.

    Fang Emma på 20620986 eller hej@maanedalen.com

    Nuværende samarbejder/prospekter:

    • Biavl / Peter Halbye

    • Teproduktion / Lisa Pihl

    • Blomsterproduktion / Mette Krøyer Rasmussen

    • Bærproduktion / Nikolaj Duckert

Månelivet

Humøret: Vi knokler hårdt i marken, men tager os tid til musik, snakke og god kaffe.

Menneskene: Nogle gange er vi få, andre gange mange. Venner og familie kommer ofte og hjælper til.

Maden: vi går ikke helt tilfældigt meget op i mad. Vores frokost er lavet ud af alt godt fra grøntsagshaverne, samt overskud fra weekendens salg i butikken.

Arbejdsrytme

Obs! Ugeplanen kan ændre sig i løbet af året.
Mandag: markarbejde
Tirsdag: markarbejde
Onsdag: markarbejde
Torsdag-Lørdag: markarbejde, høst og butik
Søndag: kontor

Logi og transport

Månedalen er et lidt specielt jordbrug, da der ikke er en bondegård tilknyttet. Vi har derfor ikke mulighed for at tilbyde overnatning. Transport står man ligeledes selv for, der går en bus lige til døren (busstoppested: Høsterkøb Kirke)

Kontakt

Hvis du er interesseret i at være en del af Grønt fra Månen, så ræk endelig ud til Emma på telefon: 20620986 eller mail: hej@maanedalen.com